influenzavaccination på arbejdspladsen

Speciallægernes Sundhedscenter Influenzavaccinerer Stat, Kommune, Virksomheder og Private Speciallægernes Sundhedscenter, vi leverer kvalitet

Vores virksomhedsordninger med influenzavaccination til medarbejderne er meget populære, og virksomheder kan tilmelde sig influenzavaccinationer her. (Se evt. priser nedenfor)

 

Vi vaccinerer også private mod influenza. Læs mere om influenzavaccination til private her.

 

Fakta om influenza

Influenza er en virusinfektion, der kan ramme alle mennesker. Det er en smitsom sygdom, som kommer hvert år i vintersæsonen. Op mod 1 mio. mennesker i Danmark smittes ved influenzaepidemier. Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad. Vaccinen kan ikke i sig selv give influenza. Du har øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza, hvis du er ældre, har en kronisk sygdom, er svært overvægtig eller gravid. En influenzavaccination er god forebyggelse for alle, men Sundhedsstyrrelsen anbefaler den særligt hvis du er  65 år eller derover på vaccinationstidspunktet, har en kronisk sygdom, for eksempel diabetes, KOL eller astma, er svært overvægtig med BMI over 40 eller hvis du er gravid og mere end 12 uger henne. Kontakt os gerne for at høre mere.

Vaccinations tidspunkt

For sæson Influenza bør vaccinationen fornyes hvert år i perioden ultimo september  indtil primo december. Influenzaepidemier optræder i  Danmark  sædvanligvis i perioden januar-marts, undertiden dog allerede i   december.

Beskyttelse

Videnskabelige undersøgelser viser, at sæson influenzavaccination giver en beskyttelse på 67%-92% mod udvikling af   influenza.  De resterende får et mildere sygdomsforløb hvis de bliver syge af influenza.

Bivirkninger

Vaccinationen med sæsoninfluenza kan give anledning til lokal hævelse, udslæt, kløe og ømhed på vaccinationsstedet i 1-2 dage efter   vaccinationen og der kan forekomme let temperaturstigning i det første døgn. Alvorlige vaccinationsbivirkninger  kan forekomme, men disse er ekstremt sjældne. Langt størsteparten af de vaccinerede har ingen bivirkninger.   Der gives ca 700.000 influenzavaccinationer i Danmark om året, men i flere andre lande vaccineres en større del   af befolkningen.

Hvem bør ikke lade sig vaccinere

Personer med overfølsomhed overfor formaldehyd må ikke vaccineres. Personer med overfølsomhed  overfor hønseæg må ikke vaccineres, idet vaccinen kan indeholde proteiner fra æg. Hvis en person kan spise æg  kan vaccinationen gives forsvarligt. Ved febersygdomme bør vaccination udskydes.

Graviditet og Amning

Begrænsede data fra vaccination af gravide kvinder har ikke påvist skadelige virkninger på fosteret eller moderen. Vaccination kan gives fra andet trimester i graviditeten. Influenzavaccinerne kan gives i ammeperioden.

Influenzavaccine Indhold

A/California/07/2009 (H1N1), A/Perth/16/2009 (H3N2), B/Brisbane/60/2008.

Priser

Pris (når vaccinationen foregår på virksomheden) Antal vaccinationer (personer vaccineres ved samme besøg)
kr. 105 100 -   personer (eller flere)
kr. 115 40-99  personer
kr. 125 20-39  personer
kr. 150 10-19  personer

Når færre end 10 personer vaccineres pr fremmøde beregnes prisen som for 10 personer.

Intet kørselstillæg indenfor Storkøbenhavn/Odense/Århus. Ingen yderligere gebyrer eller tillæg.

Medarbejdere der ikke er tilstede på vaccinationsdagen kan i oktober og november kan blive vaccineret i vor klinik på Frederiksberg.

Tilmelding af nyt firma til influenzavaccinationer

Virksomheder kan tilmelde sig influenzavaccinationer her.